Introduktion
Keto - Det praktiske
Teorien bag
Inden du begynder
Madplaner, indløbslister og opskriftshæfte
Medlemsfunktioner
Sådan bruger du Ketolivs i dit 30 dages Ketoliv Kickstart
Kroppen elsker glukose
Formålet med Keto er at skifte din krop fra at have sukker som sin primære forbrænding, til at bruge fedt i stedet. Når dette sker, øger du din fedtforbrænding markant, og kommer i et metabolisk stadie kaldet ketose. Det er i ketose at magien sker!
Når du spiser mad der indeholder kulhydrater, nedbryder du og omdanner dem i sidste ende til glukose, som er sukker. Når din bugspytkirtel fornemmer sukker i blodet, producerer den insulin. Insulin er et fedtlagrende hormon, som vi gerne vil mindske for at øge vores sundhed og fedttab. Kroppen vil altid træffe det nemme valg, og vil derfor altid vælge at forbrænde sukker frem for fedt, hvis begge ting er til stede.
Men hvis vi eliminerer sukker fra vores kost, tvinger vi kroppen til at forbrænde fedt og komme i ketose. Det gør vi ikke ved at sulte os selv, men ved at give kroppen et bedre alternativ!
Din krop skal vende sig til at forbrænde fedt
Når du begrænser indholdet af sukker i din krop, træner du den i at blive bedre til at nedbryde fedt, og efter kort tid, vil
du have forvandlet din krop til en fedtbrændende maskine. I stedet for at din krop hele tiden venter på, at du indtager nye kulhydrater, forbrænder den det fedt du har på kroppen og de fedtstoffer du spiser.
Fedt kræver mere energi at forbrænde og nedbryde, fordi stoffet, rent kemisk, har en længere molekylær binding. Det kræver derfor langt mere energi at overleve på fedtstoffer frem for sukker, og dette er blot en af årsagerne til, at du taber dig, hvis du spiser det samme antal kalorier fra fedt, frem for sukker. Faktisk vil du, hvis du lever på Keto, få foræret ca. 400 kalorier om dagen, fordi din krop bruger krudt på at nedbryde fedtet til energi. Du starter altså dagen med at være ca 400 kalorier i underskud – og det er et godt udgangspunkt! [1]
Normalt, når man er i kalorieunderskud, har kroppen en tendens til at nedbryde muskler samtidigt med, at man taber fedt. Studier har bare vist, at Keto har en muskelbevarende effekt, selv i kalorieunderskud [2]. Derudover har fedt og protein en langt højere mæthedsfornemmelse end tomme kulhydrater, og det er derfor nemmere at spise mindre og dermed tabe sig. Spis derfor til du føler dig mæt.
Resume:
– På Keto skifter din forbrænding fra glukose til fedt
– Hvis du spiser kulhydrater, fortrækker kroppen at forbrænde disse fremt for sukker
– Keto har en muskelbevarende effekt, selv under kalorieunderskud
Evidens og kilder
[1] Ebbeling Cara B, Feldman Henry A, Klein Gloria L, Wong Julia M W, Bielak Lisa, Steltz Sarah K et al. Effects of a low carbohydrate diet on energy expenditure during weight loss maintenance: randomized trial BMJ 2018; [2] Manninen AH. Very-low-carbohydrate diets and preservation of muscle mass. Nutr Metab (Lond). 2006;3:9. Published 2006 Jan 31.