Objektiv og subjektive ændringer i krop og sind
Når du ændrer i din forbrænding, fra at bruge sukker som primær forbrænding, til at bruge fedt, sker der nogle ændringer i kroppen, både subjektivt og objektivt.
Objektive ændringer i kroppen, på vej til ketose
For hvert gram kulhydrat du har lagret i kroppen, har du lagret 3 gram vand [1]. Det skyldes, at glykogen molekylet, skal bruge vand, for at binde det i kroppen. Det betyder også, at hvis du forbrænder et gram kulhydrat fra dine sukkerdepoter, taber du 3 gram vand fra kroppen.
Du mister derfor væske, ved at nedbryde af dine glykogen depoter, og det fører en række andre ændringer med sig. Ændringer som forårsager, at du får symptomer på keto influenza.
Når du taber vand, taber du også elektrolytter. Elektrolytter er mineraler, som udfører en række vigtige funktioner i kroppen. Magnesium er en af dem, som bruges til mere end 300 forskellige ting i kroppen [2]. Natrium og kalium er to andre elektrolytter. De findes i salt, og spiller en livsvigtig rolle i kroppens nervesystem, for at vi overhovedet kan fungere. Elektrolytterne er altså livsnødvendige, og når vi oplever keto influenza symptomer, er det kroppens tegn på, at den har brug for, at du genopfylder de mineraler, den har mistet.
Men hvorfor mister vi mineraler?
Der foregår en kædereaktion, når du bruger et glykogen til energi. Du forbrænder glykogenet, hvorefter de 3 gram vand er unødvendige. De opløses og tisses ud, men sammen med vandet, hiver kroppen nogle elektrolytter med ud af kroppen. Det er uundgåeligt, når du mister væsken, men det er heldigvis et hurtigt fiks, som vi kommer til snart!
Subjektive ændringer i kroppen, på vej til ketose
Ligesom vi oplever nogle objektive ændringer, som er videnskabeligt bevist og en simpel iagttagelse, findes der nogle subjektive fund. De varierer en smule, men den overordnede linje er, at du vil opleve træthed, i takt med, at din krop tømmes for glykogen. Når din krop efterfølgende laver et skift, fra glukose til fedtforbrænding, vil det modsatte ske, hvor mange oplever, at de får fornyet energi.
- – Du vil først opleve, at blive flad på energi, og eventuelt andre af symptomerne
- – Efterfølgende vil du opleve, at få det normalt igen, eller mærke, at du har en konstant strøm af energi
(Graf over evt. symptomer og energiniveau)
Har du svært ved at træne, får tunge ben, eller oplever, at være helt flad for energi, så husk på, at det er midlertidigt!
Hvordan afhjælper du symptomerne hurtigst muligt?
9 ud af 10 gange, er det et spørgsmål om elektrolytter. Andre symptomer er væskemangel og sjældne tilfælde, er det mangel på mad i det hele taget
Mangel på elektrolytter
Mangel på væske
Mangel på mad i det hele taget
Elektrolytter
Den mest simple løsning til elektrolyt mangel, er at indtage dem igen. Hvilket elektrolyt du mangler, vises på forskellige symptomer, men det er ikke nødvendigvis noget, som du behøver tænke over, da du med al sandsynlighed mangler mere end en elektrolyt, hvis du får symptomer. Så hvordan indtager man elektrolytter igen? Svaret er salt.
Spis mere salt, og helst himalaya salt, da det indeholder 90 forskellige mineraler, sammenlignet med bordsalt, der indeholder 2-3. Den nemmeste løsning på dine symptomer, er derfor, at tage et glas vand, opløse en kvart eller en halv tsk salt, og drikke det rent. Du skulle gerne kunne mærke forskel på dine symptomer inden for 60 minutter, ellers er det formentligt ikke det, der giver dig symptomer. Drik samtidigt 1-2 ekstra glas vand.
Note: Du har sikkert hørt, at vi spiser for meget salt, og at salt er usundt. Det er det, hvis vi spiser dårlig kost, forarbejdet mad og er livsstilssyge. Hvis vi er i ketose, har vi brug for salt.
Væske
I takt med, at vi taber væske, skal vi også sørge for, at indtage rigeligt med væske. Uanset om du er i ketose eller ej, er tilstrækkeligt med vand essentielt for, at vi kan overleve og trives, og mange drikker ikke nok. Hvis din krop ikke har brug for væsken, tisser du det ud igen. Sørg derfor for, at drikke rigeligt med vand, og specielt i overgangen til ketose. 1-2 liter om dagen skal der til, og endnu mere hvis det er varmt eller du dyrker motion.
Drik derfor 1-2 liter vand (kaffe tæller ikke!) om dagen i overgangen til ketose, og nedjuster efterfølgende, så du ikke skal rende på toilettet hele tiden..
Mad
I sjældent tilfælde oplever vi, at nogle af keto influenza symptomerne kommer, fordi kroppen mangler mad. Det kan være, at du har dyrket periodisk faste tidligere, eller du generelt ikke spiser meget.
Når din krop mindsker kulhydraterne, har den på sigt brug for en anden energikilde. Det skal være protein eller fedt. Og hvis du ikke indtager tilstrækkeligt at disse, vil din krop på et tidspunkt give dig symptomer svarende til keto influenza.
Symptomerne der er et resultat af mangel på mad, er derfor oftest ikke noget vi ser i overgangen til ketose, men som kommer senere i forløbet, fordi du ikke spiser nok.
Løsningen er ikke at spise flere kulhydrater, men at spise mere mad i det hele taget. Mere protein og mere fedt, sådan at din krop får dækket sit daglige behov. Og selvom du er ude efter vægttab, må du ikke sulte dig selv i for lang tid. Det er ikke sundt, og det er ikke holdbart.
Du kan derimod godt dyrke periodisk faste, hvor du ind imellem din faste, spiser mad der er ernæringshøj (dvs. helt almindelig Keto mad).
Du skal bare huske, at din krop stadig, til enhver tid, vil prioritere at forbrænde sukker og over fedt. Så hvis du indtager større mængder kulhydrater, vil din krop bremse fedtforbrændingen, og nedbryde sukkeret i stedet.