Lær om Keto
- Hvad er Keto?
- Hvor meget mad spiser man?
- Keto diæten blev født
- Forskellen på LCHF og keto
- Terapeutisk Keto og ernæringsmæssig keto
- Er keto en kur eller en livsstil?
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Keto+ – De grundlæggende principper
- Derfor taber du dig på Keto
- Hvad er ketose?
- Hvordan ved jeg, at jeg er i ketose?
- Hvad sker der i kroppen, med og uden ketose?
- Hvorfor virker ketose?
- Afrunding
Maden på Keto
Olier, mejeri og fedt
Fedt er en vigtig spiller på Keto, og det tilføres oftest i form af olier, naturlig fedt fra eksempelvis kød, mælkeprodukter for nogle, og andre ressourcer. Olier er til stor diskussion, så herunder kan du læse, hvilke olier du blandt andet bør undgå.
Avocadoolie
Fede mejeriprodukter*
Feta*
Fløde*
Ghee*
Græsk yoghurt*
Kakaosmør
Kokosolie, jomfru-
MCT-olie
Mozzarella*
Nøddeolie
Oliven
Olivenolie, koldpresset jomfru-
Palmeolie** (rød og bæredygtig)
Sesamolie
Smør*
*Mange mejeriprodukter indeholder en del kulhydrater og mange kalorier.
** Fedtindholdet i palmeolie minder meget om kokosolie med den høje mængde mættet fedt. Derudover har palmeolien en høj mængde monoumættede fedtsyrer, og det gør palmeolie velegnet til stegning. Spørgsmålet om palmeolie er derfor ikke et spørgsmål om sundhed, men om miljø og etik. Faktisk anbefaler WWF Verdensfonden og Red Orangutangen, at man ikke stopper forbruget af palmeolie, men at man viser verden, at det skal være på bæredygtige vilkår. Mængden af palmeolie, der udvindes, er stor, og udvindingen kommer ikke til at stoppe. I stedet for at stoppe forbruget helt, som vi næsten har gjort i Danmark, mener WWF Verdensfonden og Red Orangutangen, at vi i stedet bør efterspørge palmeolie på bæredygtige vilkår for dyr og miljø.
Mælkeprodukter
I keto-miljøer findes der advarsler om mejeriprodukter. Vi ser i Danmark, at de færreste har problemer med mejeriprodukter, men der er stadig meget delte meninger om emnet. Det skyldes nok, at nogle mennesker kan tåle det, imens andre får problemer af at indtage dem. Hvis du derfor ikke får fysiske gener, når du spiser mejeriprodukter, er der i sig selv ingen grund til at udelukke dem. Får du gener, bør du derimod udelukke alle mejeriprodukter og langsomt tilføre dem igen ét produkt ad gangen, til du finder ud af, præcis hvilke produkter din krop ikke kan tåle. I USA er der større problemer med mejeriprodukter end for os i Danmark. Måske er vi mere genetisk disponerede til at tåle laktose i Europa, fordi vi har en længere tradition for at bruge mejeriprodukter? Men det er ren spekulation fra min side.
Mælkeprodukter med lavt fedtindhold
I takt med at vores fedtforskrækkelse et steget, er mælk og andre mejeriprodukter blevet mere fedtfattige. Mejeriprodukter er fra naturens side fede, og direkte fra koen kan mælken i bestemte perioder indeholde bakterier, der ikke egner sig til indtagelse af mennesker. Derfor pasteuriserer vi mælken. Mælken bliver opvarmet til mellem 72° og 90° C, hvorefter bakterierne i mælken dør. Desværre dræber det også flere enzymer og naturlige mikroorganismer, der faktisk kan være gavnlige for os. Derudover homogeniserer vi også mælken. Det sker, ved at man sender mælken igennem små dyser med højt tryk, som splitter fedtstofferne i mælken ad i sin molekylære forstand, hvorefter fedtet blander sig med resten af mælken, så det ikke samler sig i klumper øverst i din mælk. Og hele denne behandling går jo imod mine principper om at få naturlig mad og drikke. Hvis du ønsker at drikke mælk på Keto+, bør du derfor gå efter uhomogeniseret mælk med den højeste fedtprocent og i virkeligheden være påpasselig med mængden. Man kan hurtigt drikke mange hundrede milliliter, som indeholder en væsentlig mængde laktose, som jo er mælkesukker (kulhydrat).
Er der noget fedt, du skal undgå?
For at undgå for meget omega-6 og transfedt og for at undgå at bruge flerumættede fedtstoffer til opvarmning anbefaler jeg, at du undgår de fleste forarbejdede vegetabilske fedtstoffer, herunder:
Majsolie
Margarine
Rapsolie
Sojaolie
Solsikkeolie
Uetisk fremstillet palmeolie (af etiske årsager, da de destruerer Amazonas regnskov med kanonfart og ødelægger orangutangernes habitat).
Hvorfor skal man undgå rapsolie?
Rapsolie bidrager oftest til en forskydning imellem omega 6 og 3 balancen. For at mindske kronisk inflammation i kroppen, er det vigtigt at have en balance imellem de to fedtstoffer, så tæt på hinanden så muligt. Rapsolie har oftest en høj mængde omega 6, og det er nemt at indtage store mængder af. Derfor er vi relativt firkantet i udtalelsen om, at vi bør indgå rapsolie. Olie er nemt at indtage meget af, og rapsolie kan være en stor spiller i at øge omega 6 i kroppen og mindske omega 3. Du kan dog godt vælge spise rapsolie med måde.