Lær om Keto
- Hvad er Keto?
- Hvor meget mad spiser man?
- Keto diæten blev født
- Forskellen på LCHF og keto
- Terapeutisk Keto og ernæringsmæssig keto
- Er keto en kur eller en livsstil?
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Keto+ – De grundlæggende principper
- Derfor taber du dig på Keto
- Hvad er ketose?
- Hvordan ved jeg, at jeg er i ketose?
- Hvad sker der i kroppen, med og uden ketose?
- Hvorfor virker ketose?
- Afrunding
Maden på Keto
Makro- og mikronæringsstoffer
Keto fokuserer generelt meget på sammensætningen af vores mad i såkaldte makronæringsstoffer. Det betyder, at mængden af fedt, kulhydrater og protein lever op til en bestemt værdi (70% fedt f.eks.), hvor fedt, i denne sammenhæng, naturligvis er høj, og mængden af kulhydrater er lav. Jeg ønsker at tage en lidt anden tilgang og ikke bare have fokus på vores makronæringsstoffer, men også vores mikronæringsstoffer. Så dem skal vi lige snakke lidt om i dette afsnit. Det er en væsentlig del af, at leve Keto på den sunde måde, men spring over, hvis du bare vil videre.
Makro- og mikronæringsstoffer
Næringsstoffer fra maden kan generelt inddeles i to grupper: makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer. Makronæringsstoffer er de næringsstoffer, som kroppen har brug for meget af, heraf ordet makro. Makro stammer fra det græske ord makros, som betyder stor. Generelt er hovedformålet med makronæringsstofferne at tilføre vores krop energi. Med keto skruer vi på fordelingen af makronæringsstofferne, så vi får det meste af vores energi fra fedt og ikke fra kulhydrater. Vi bruger derfor fedt som den primære energikilde og sørger for at tilføre kroppen den sunde slags.
Ud over at blive omsat til energi spiller fedt og protein begge vigtige rolle i kroppen. Glukose spiller også en vigtig rolle, men kroppen kan selv danne den glukose, den har brug for, ved at omsætte protein og fedt. På keto spiser vi derfor kun en lille mængde kulhydrater fra grøntsager. Grøntsagerne skal være der, for de giver din krop en masse vitaminer og mineraler og indeholder gode kostfibre, som gør dig mæt.
Mikronæringsstoffer er vitaminer og mineraler. Din krop har brug for over 40 forskellige for at fungere optimalt. Stofferne hjælper med alt lige fra vedligeholdelse af dit skelet til at hjælpe dit hjerte med at slå og sørge for, at dine nerveceller kan kommunikere hurtigt og effektivt med hinanden. Vi kan derfor ikke forbrænde eksempelvis B-vitamin til energi, men det betyder ikke, at vi skal underprioritere dem.
For at forstå hvor vigtige mikronæringsstoffer er, skal du forestille dig et hus. Makronæringsstofferne er selve husets bærende elementer. Det er gulvene, væggene, vinduerne og tagstenene – huset fungerer, og murene holder, så længe det får tilført sine makronæringsstoffer. Mikronæringsstofferne er alt det andet i huset. Det er isoleringen, vandrørene, ledningerne og inventaret. Det er alt dét, der gør huset værd at bo i. Og vi ønsker ikke bare at leve, vi ønsker at trives. Uden huller i væggene og sprækker i vandrørene. Og derfor er mikronæringsstofferne så vigtige. Hvis vi ikke får tilført tilstrækkeligt med mikronæringsstoffer, bliver vi syge på den ene eller anden måde, alt efter hvilke næringsstoffer vi mangler. Derfor er det vigtigt at få rigtig mange mikronæringsstoffer fra den mad, vi putter i munden.
Vitaminer og mineraler
Selvom vitaminer og mineraler adskiller sig fra hinanden, er de begge mikronæringsstoffer.
Mineraler findes i jorden og i vandet og optages af planterne, der vokser i jorden. Når dyr spiser planter, der har optaget mineralerne, får de også selv tilført mineraler.
Vitaminer findes derimod i dyr og planter, og findes i forskellige former. Der er både vandopløselige og fedtopløselige vitaminer. De fedtopløselige vitaminer (A-, D-, E- og K-vitamin) kan kroppen gemme i dine fedtdepoter, hvis du har spist mere, end den skal bruge her og nu. Men de vandopløselige vitaminer kan kroppen ikke komme på lager, hvis der er overskud. Så bliver de udskilt igen, bl.a. med urinen.
Vitaminer og mineraler er begge vigtige for en sund krop, og derfor er det nødvendigt, at du både spiser mange grøntsager, og at du (hvis du spiser kød) spiser kød fra dyr, der selv har haft mulighed for at spise vitamin- og mineralrig mad. Så bliver din egen mad endnu rigere på næringsstoffer.
Med udgangspunkt i både gamle og nye studier, og erfaringen fra alle de fantastiske brugere på Ketoliv, har vi udviklet Keto+. Keto+ er sammensat, så du får masser af de rigtige makro- og mikronæringsstoffer, sunde fedtsyrer, og så din krop er i ketosetilstand. Det er hele grundlaget bag maden på Ketoliv.