Keto-diæten blev oprindeligt opdaget og taget i brug som et redskab imod epilepsi hos børn for snart 100 år siden. Det viste sig dengang, at over halvdelen af alle børn kunne få fuld kontrol over deres epileptiske anfald ved at spise keto-kost, og yderligere 21 % af de resterende kunne mindske deres epileptiske anfald [1]. Det var fascinerende, at et simpelt skift i madindtaget kunne have så stor en effekt på neurodegenerende sygdomme, men ligesom så meget andet i samfundet blev praktiske og funktionelle metoder overtaget af piller og medicin, hvorefter det førnævnte gik i glemmebogen. Nu genopstår den sensationelle opdagelse i det 21. århundrede med overskrifter som “Fed mad virker imod epilepsi!”.

Den første dokumenterede behandling med keto-diæt imod epilepsi blev foretaget af Woodyatt og Wilder i 1921, hvor de opdagede, at de kunne efterligne en fastetilstand, som tidligere havde vist sig at have en god effekt på blandt andet epilepsi. Problemet med faste var, at det ikke var en holdbar løsning, da man fysisk set ikke kunne faste i mere end 3-14 dage, og det var mildest talt ubehageligt. Ved at mindske indtaget af kulhydrater og spise en moderat mængde protein og en høj mængde fedt kunne man efterligne et fastestadie, men uden at sulte sig selv. Keto-diæten blev født!

Kilder og kilder