Når du laver et skift fra at bruge fedt som forbrænding i stedet for glukose, er der mange, der fejlagtigt tror, at du nu lever helt på ketoner og ikke længere har brug for glukose. Men du lever ikke udelukkende af hverken det ene eller det andet. Der er nemlig bestemte celler i din krop, som er afhængige af glukose. Så når du ikke rigtigt indtager kulhydrater gennem din kost, omdanner din krop protein og fedt og skaber glukose herfra, men kun i den eksakte mængde, den har brug for.

Din krop laver altså ikke et skifte fra 100 % glukose til nu at være 100 % fedtforbrændende. Det er oftest altid en blanding med en overvægt af den ene eller anden. Når du er i ketose, får din hjerne omkring ⅔ af sin energi fra ketoner og den resterende del fra glukose [1].

Ketoner kommer dog med nogle helt specielle egenskaber, hvorfor de oftest føles helt anderledes for hjernen. Mange på keto oplever et øget fokus, og at de generelt kan koncentrere sig i længere tid, end da de følte sig afhængige af et konstant sukkerfix for at holde energien oppe. Forskellen på glukose og fedtforbrænding er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og det er årsagen til, at vi på keto føler en overflod af energi.

Hjernens energibehov

Hjernens forsyning af sukker er behovsdrevet. Det betyder, at hjernen stiller et krav om en bestemt mængde sukker for at kunne fungere, og så tilfører kroppen den efterspurgte mængde. Ketoner er derimod ikke drevet af hjernens behov, men i stedet af udbuddet af ketoner i blodet.

Hvis du har mange ketoner i blodet, som du har, når du er i ketose, tilføres hjernen flere ketoner, end den har brug for. Ketonerne bliver skubbet ind i hjernen, fordi mængden af ketoner i blodet er høj. Processen er derfor ikke drevet af behov, men mere af udbuddet af ketonerne i blodbanen.

Hvor vi med glukose kun får tilført det præcise behov, vi har, får vi med ketoner tilført en overflod af energi. Derfor vil du oftest føle, at du konstant har energi til rådighed, så længe du har ketoner i blodet.

Babyer fødes i ketose

Faktisk fødes babyer i ketose [2], og børn har generelt en bedre egenskab til at bruge af deres fedtlagre på kroppen. I takt med at vi bliver ældre, er det, som om vores metabolisme indstilles mere til at bruge kulhydrater og mindre til at bruge fedt. Man kunne spekulere på, om det i virkeligheden var meningen, at fedt skulle være vores primære forbrænding, og at glukose skulle bruges som vores backupsystem? Vi har trods alt kun omkring 2.000 kalorier glukose lagret i kroppen, hvorimod en almindelig bygget mand kan have lagret helt op imod 30-60.000 kalorier i fedt. Og en overvægtig person kan rumme flere hundredtusinde kalorier i rent fedt. Men det må siges at være ren spekulation, selvom jeg egentlig synes, tallene taler for sig selv.

Kilder