Kroppen tilpasser sig, alt efter hvad du putter i den, og der findes forskellige makronæringsstoffer, som kroppen kan bruge – dem har vi set lidt på tidligere, nemlig fedt, protein og kulhydrater, som alle kan blive omdannet til energi igennem forskellige processer i kroppen.

Kulhydrater kommer i et format, der er klar til at blive skudt af i energikanonen, imens de to andre næringsstoffer kræver en omdannelse igennem processer kaldet hhv. glukoneogenese og fedtsyremetabolisme.

I den vestlige verden, hvor mad er i overflod, og vi alle har en snack inden for armslængde og et indkøbscenter inden for gådistance, er det ikke unaturligt, at vi spiser mange nemme kulhydrater. Kulhydraterne nedbrydes af kroppen til glukose, og glukosen bruger vi i cellerne til at danne ATP, som er energi på celleniveau, der bruges overalt i kroppen.

Spiser vi flere kulhydrater, end kroppen kan bruge, bliver de ikke udskilt (ligesom ketoner gør), men i stedet bliver de lagret på kroppen, enten som glykogen i vores lever og muskler (også kaldet glykogendepoter eller sukkerdepoter på godt dansk) eller også bliver de omdannet til fedt og lagret på kroppen. Og som du nok ved, har kroppen ikke et begrænset lager – den kan fylde fedt ubegrænset på kroppen, som bare vokser sig større.

Hvad sker der, når vi ikke er i ketose?

Når vi spiser kulhydrater, og vi ikke bruger dem som energi med det samme, sker bl.a. disse to ting:

Glukoneogenese

I glukoneogenesen omdannes overskydende glukose til glykogen, som er kroppens depoter af glukose, som er stationeret i leveren og i musklerne. Hvor store depoter vi har, afhænger blandt andet af, hvor mange muskler vi har på kroppen, men det er gennemsnitligt estimeret, at vi har glykogendepoter svarende til ca. 2.000 kalorier.

Hvis du faster, skal dine glykogendepoter først forbrændes, før din krop begynder at nedbryde fedt. Spiser du mange kulhydrater, og dine glykogendepoter er fyldt helt op, så finder kroppen andre måder at bruge energien på – nemlig ved at omdanne det til fedt og gemme det på kroppen til senere.

Fedtsyremetabolisme

Fedtsyremetabolisme omdanner overskydende energi til fedt, og i modsætning til dine begrænsede glykogendepoter kan du danne ubegrænsede fedtdepoter (yes!). På den måde har kroppen en energikilde, den kan trække på i perioder, hvor vi ikke har mad til rådighed.

Hvis fedtsyremetabolismen og glukoneogeonesen ikke er aktiv, og du samtidig ikke spiser, vil den modsatte effekt blive aktiveret. Du vil bruge af dine glykogendepoter og efterfølgende af dine fedtdepoter, hvor kroppen vil nedbryde fedt for at skabe ketoner og komme i ketose, så kroppen får den energi, den skal bruge for at holde sig kørende.

Hvad sker der i ketose?

Hvis du ikke spiser kulhydrater, falder dit blodsukker. Det bliver ikke ved med at falde, fordi kroppen automatisk stabiliserer dit blodsukker på et sundt niveau (ca. 4-5 mmol/L) ved at danne glukose fra andre næringsstoffer. Så falder dit insulinniveau også. Når dit glukose- og insulinniveau er lavt, begynder din bugspytkirtel i stedet at producere glukagon. Glukagon stimulerer kroppen til at frigøre fedtmolekyler fra fedtdepoterne og sende dem ud i blodbanen, hvor de kan blive brugt som energi.

Nogle fedtmolekyler bliver opsnappet og brugt som energi i dine celler, og nogle fedtmolekyler når hele vejen til leveren. I leveren bliver de nedbrudt og omdannet til ketoner, som sendes tilbage i blodbanen og flyder hele vejen op til hovedcomputeren, hvor de bliver brugt som energikilde. De er en renere energikilde, og mange oplever, at have det langt bedre, når de bruger en høj mængde ketoner som brændstof i hjernen.