Lær om Keto
- Hvad er Keto?
- Hvor meget mad spiser man?
- Keto diæten blev født
- Forskellen på LCHF og keto
- Terapeutisk Keto og ernæringsmæssig keto
- Er keto en kur eller en livsstil?
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Keto+ – De grundlæggende principper
- Derfor taber du dig på Keto
- Hvad er ketose?
- Hvordan ved jeg, at jeg er i ketose?
- Hvad sker der i kroppen, med og uden ketose?
- Hvorfor virker ketose?
- Afrunding
Maden på Keto
Hvad er ketose?
Ved at mindske mængden af kulhydrater i din mad kan du komme i et metabolisk stadie kaldet ketose. Der findes flere former for ketose, hvor næringsmæssig ketose ikke må forveksles med ketoacidose, som mange desværre blander sammen (og sikkert også din læge). Det er en farlig tilstand med meget høje ketontal, men som praktisk taget er umulig at ende i, hvis du er sund og rask og ikke har diabetes.
Ketose er, hvad mange kalder for det optimale fedtforbrændingsstadie. Det kaldes derfor også for optimal ketose. Det er, fordi ketose i sig selv er et udtryk for fedtforbrænding. Når kroppen nedbryder fedtceller, transporteres fedtet til leveren, som nedbryder fedtet og producerer ketoner, som den sender ud i blodbanen. Ketoner i blodet er derfor en direkte konsekvens af, at du nedbryder fedt.
Ketonerne bruges som energi og hovedsagligt i din hjerne. Hjernen har brug for rigtig meget energi. Den sluger ca. 23 % af vores energi, selvom den kun står for 2 % af vores kropsvægt [1], og den kan ikke undvære energi i mere end ti sekunder uden at være presset. Hvor cellerne i resten af din krop tager hele fedtmolekyler ind og bruger som energi, stiller hjernens konstante energibehov højere krav. Den har brug for hurtig energi hele tiden, og det skal derfor enten være glukose eller ketoner.
Når kroppen ikke har glukose til rådighed, finder den energien i ketonerne. Din krop er kompleks og hele tiden på forkant, så når du mindsker indtaget af kulhydrater, nedbryder din krop fedt og producerer ketoner, så den kan afdække sit store energibehov derfra. Ketonerne kan måles, faktisk ligesom du kan måle dit blodsukker. En simpel blodprøve kan give dig en direkte liveopdatering af, om du bruger fedt eller glukose som forbrænding. Men ligesom du kan lave en objektiv måling, findes der også en subjektiv måling, der er næsten lige så god, og det bringer os videre til næste side!
Resume:
– Ved at mindske kulhydrater kommer du i det metaboliske stadie kaldet ketose
– Ketose opkaldes fra ketoner, som er et produkt i nedbrydelse af fedt. Ketoner kan bruges som brændstof i fx hjernen
– Ketose må ikke forveksles med ketoacidose, som er en forgiftning af ketoner, fordi man er syg.
Kilder og evidens
[1] Bélanger M, Allaman I, Magistretti PJ. Brain energy metabolism: focus on astrocyte-neuron metabolic cooperation. Cell Metab. 2011;14(6):724‐738. doi:10.1016/j.cmet.2011.08.016