Lær om Keto
- Hvad er Keto?
- Hvor meget mad spiser man?
- Keto diæten blev født
- Forskellen på LCHF og keto
- Terapeutisk Keto og ernæringsmæssig keto
- Er keto en kur eller en livsstil?
- Makro- og mikronæringsstoffer
- Keto+ – De grundlæggende principper
- Derfor taber du dig på Keto
- Hvad er ketose?
- Hvordan ved jeg, at jeg er i ketose?
- Hvad sker der i kroppen, med og uden ketose?
- Hvorfor virker ketose?
- Afrunding
Maden på Keto
Forskellen på Dirty Keto og Keto+
Du kan sagtens spise keto uden at tage hensyn til kvaliteten af maden. Det går under navnet Dirty Keto, og det kan være en brugbar metode til at blive introduceret til keto, hvis Keto+ er for stor en mundfuld i første omgang. Denne kvalitets-ubevidste form kan sagtens give dig vægttab, og du kan sagtens bruge det som et redskab til at komme i gang med Keto+ på sigt. Det er en mere bekvem, billig og nem måde, men jeg anbefaler dog på ingen måde, at det er din langsigtede strategi.
Dirty Keto er ligeglad med kvalitet
På Dirty Keto går du ikke nødvendigvis op i kvaliteten af maden. Du går op i, om maden passer ind i dit kalorieregnskab. Det er der intet galt i, idet kalorier spiller en væsentlig rolle i forhold til vægttab, og for meget mad resulterer i vægtøgning, uanset om vi snakker keto eller ej. Derudover handler Dirty Keto om at få maden til at passe på et lavt madbudget (billig mad er oftest af ringere kvalitet og tilsat tilsætningsstoffer). Det må vi heller ikke negligere, for Keto+mad er en dyrere levevej, det ved jeg godt. Jeg har også selv måttet prioritere for at få det hele til at gå op i en højere enhed.
Keto+ har elimineret den kalorietomme og billige mad (ris, pasta, kartofler), som fylder og mætter. Men ligesom forarbejdet vegetabilsk olie er billigere, er det et dårligt og sygdomsfremkaldende alternativ, hvorfor kvaliteten bør være i fokus. På Dirty Keto passer din makroernæring, du kommer i ketose og kan tilmed opnå vægttab – men du bliver ikke sundere. Du vil spare penge og tid på den korte bane, men det er ikke en ideel levevej for dit helbred. Dirty Keto er efter mening skyld i, at nogle undersøgelser konkluderer, at keto er dårligt for dit helbred. Hvis du kun har fokus på at begrænse dine kulhydrater og fylde dig med fedt og er uinteresseret i, hvor fedtet kommer fra, risikerer du at øge kronisk inflammation i din krop. Fx en burger fra McDonald’s uden brød, forarbejdede færdigretter, hvor du sorterer kulhydraterne fra, og diverse maderstatninger, der er fyldt med tilsætningsstoffer. Forarbejdet mad er med stor sikkerhed tilsat, stegt i eller modificeret med vegetabilske fedtstoffer, medmindre andet fremgår – og det er sjældent. På Keto+ er kalorietælling og makroberegninger ikke det primære formål, men grundprincipperne er rigtig mad og god kvalitet af maden, vi spiser.
Resume:
– Dirty Keto er en kvalitetsubevidst måde, at spise Keto.
– Dirty Keto er ikke nødvendigvis sundt for os, da vi ikke altid spiser sunde fedtstoffer, selvom vi overholder keto-regler.