Inflammation er kroppens naturlige reparationsprocesser. Den har altid været og er helt afgørende for vores overlevelse. Inflammation er det røde mærke og hævelsen, der opstår, hvis du skærer dig i køkkenet eller får en flænge i benet på en løbetur. Kroppen har et bestemt kodeks, den arbejder ud fra, hvor hud, membraner og andre dele i kroppen skal være intakte. Hvis de går i stykker, prøver kroppen at reparere dem, så de bliver genopbygget efter forskrifterne. Det gør kroppen ved at øge blodtilførslen til det berørte sted, så det hæver op og bliver rødt. Derudover sender kroppen en række hvide blodlegemer til skadesstedet for at genopbygge og lukke hullet hurtigt. Når hullet er lukket, kan de trække sig tilbage og slappe af.

Under kronisk inflammation er det bare ikke tilfældet. Der trækker de sig ikke tilbage. Kroppen har en mindre, men konstant inflammation, der florerer i hele kroppen hele tiden. De hvide blodlegemer er konstant i gang med at reparere mikroskopiske skader på dine celler og bekæmpe indtrængere fra din usunde kost. De hvide blodlegemer bliver kørt trætte, meget trætte endda. De er bygget til at lave 100 meter sprint – hurtigt ud, fikse problemet, tilbage og regenerere. Og de er skide gode til det. Men under kronisk inflammation bliver de udsat for et uendeligt maraton, der bare ikke vil stoppe. De bider smerten i sig og klarer de første fem tusinde maratonløb, men til sidst må de give op, og så får sygdomme frit løb.